Nyt fra atletikfronten
8. februar 2026 | Kirsten Bergmann
HGF Atletik har en enkelt deltager med i Talentprogrammet FUTURES hos Dansk Atletik Forbund, og lørdag var en del af talenterne i Odense til indendørs stævne- her 3 uger før Danske Mesterskaber for seniorer samme steds. Malthe Heesgaard, 17 år - bliver 18 i 2026 og derfor rykket op i 18-19 års gruppen, deltog på 400m og vandt sit heat i nyt sæsonbedste 52,51 sek. og samlet nr. 4, så det ser lovende ud.
Syv andre atleter havde valgt at deltage i DGI´s Landsmesterskaber i Randers, og det blev til mange personlige rekorder og i alt 7 medaljer, 1 guld, 4 sølv og 2 bronze.
Deltagerne:
Lucas Smith vandt guld i højdespring med 1.91m, og han deltog i seniorgruppen.
14-15 år: Camilla Popova løb 60m og satte PR i både det indlededende løb og i finalen på 8.22 sek. og det indbragte SØLV. 200m - også her blev det PR med 27.21 sek og SØLV-medalje
Caroline Sode Nielsen løb 2 nye flotte PR, først på 60m med 9.07 sek. og så på 200m med 29.57 sek.
og i trespring sprang hun 8.30m på SØLV-pladsen.
Laura Lee Jensen løb også 60m og blev nr 7 i finalen med 8.63 sek. og i kuglestød blev det til 9.54m. Det rakte til 4. pladsen, bare 2 cm fra 3. pladsen.
13 år:
Marie-Magdalena vandt SØLV på 60m hæk med sæsonbedste 12.30 sek., og satte så ellers PR i alle hendes andre øvelser: højdespring 1.28m og 4. pladsen, længdespring 3.80m, nr. 5 og kuglestød 5.76m, nr. 6.
12 år:
Trine Kristensen løb en fin PR på 60m 9.12 sek. og det gav BRONZE, og i længdespring gentog hun kunsten og fik BRONZE for et spring på 3.85m
Philip Dejrup Christensen blev nr 7 på 60m med 9.99 sek. og nr 4 i længdespring med 3.60m
Med venlig hilsen, Kirsten Bergmann, HGF AM