Vi gentager succesen - Fitness for kvinder

19. juli 2023 | Josefine Mølggard

Vi gentager succesen og gør den endnu bedre 💪🏼

‘Kvinde kend dit fitnesscenter’ er nu afprøvet og har vist sig at være et eftertragtet hold.
Derfor åbner vi nu op for 13 ugers hold i HGF AM Fitnessrum og fitness areal:

Holdopstart søndag den 10. september kl. 09.00 - 10.30
I alt 12 gange - sidste træning bliver søndag den 3. december
Pris i alt: 550 kr. 

Tilmeld dig holdet her - obs. kun 8 pladser på holdet)

Holdet er oprettet for at skabe et sikkert og trygt træningsmiljø for kvinder, som gerne vil lære at styrketræne og kender deres fitness muligheder bedre.

Så går du og drømmer om at komme godt i gang med en ny fitnessrutine, men synes det er lidt uoverskueligt med alle de maskiner, tunge vægte og forskellige fitness muligheder?
Ja, så er det her hold lige noget for dig.

Et lille hold på 8 kvinder som hver søndag skal træne hele kroppen igennem i halvanden time med forskellige øvelser - både maskiner, frivægte, TRX, HIIT og øvelser på gulvet.

Du får hjælp og vejledning til at kunne bruge alle fitnesscenterets vægte på korrekt vis og en grundviden om at træne alle de store muskelgrupper igennem.

Derudover får du højt humør og et smil på læben alt imens du får sved på panden.

Holdets træner Josefine Mølgaard er uddannet fitnessintruktør, outdoor fitness, HIIT instruktør, samt løbeinstruktør.

Hvis du har spørgsmål vedrørerende holdet kan du kontakte Josefine på: 
Tlf. 27282971 - Mail: Hgfmotionfitness@gmail.com
 
Vi glæder os til at tage imod dig