Regionfinalen

6. november 2023 | Kirsten Bergmann

Atletikken i Vestdanmark slutter udesæsonen af med et brag af et stævne REGIONFINALEN.

Her kæmper de 6 regioner i Vestdanmark om at have de bedste pige- og drengehold i 10-11 og 12-13-årsgruppen.

Det hele foregik i Randers, hvor de kan kombinere de lange udendørs kast på stadion med spring og løb indendørs i deres dejlige atletikhal.

HGF Atletik/Motion hører til Region NordVestJylland (NVJ), og klubben havde 4 piger i  hver af de to grupper, i alt 8 piger.

Og de gjorde det rigtig godt, da de alle lavede personlige rekorder i så godt som alle øvelser, og det blev også til en enkelt klubrekord. Den stod 11-årige Laura Lee Jensen for, da hun i kuglestød forbedrede rekorden med mere end 1 meter til 9.72m, og det er MEGET i et hug.

De 10-11-årige HGF-piger var ud over Laura også Kate Klitgaard-Romero, Trine Vinther Kristensen og Maria-Magdalena Torba,

Og hele holdet kom på 2. pladsen og vandt dermed SØLV.

De 12-13-årige HGF-piger var Mynte Zink, Camilla Popova, Lente Luijtze og Sofia Gorpenko, og her kom hele holdet på 3.pladsen og fik BRONZE.

 

Skrevet af Kirsten Bergmann