Medaljer ved Atletikmesterskaber

23. januar 2023 | Kirsten Bergmann

HGF Atletik/Motion har været repræsenteret ved de Vestdanske Ungdomsmesterskaber INDE, og det er blevet til en række bronzemedaljer.

Først løb tvillingerne Madison og Marcus Hasle Tarp 1500m i Sparbank Arena i Skive – de er 14-15 år – og begge kom på en tredieplads i ny personlig rekord, PR. Madison løb 5.36.17 min., mens Marcus løb 4.44.75 min. De løb begge veldisponeret og er lige nu i rigtig god fremgang.

Manuel Garcia er samme aldersgruppe, men han løber kort og hurtigt, så hans medalje kom i hus på 60m, hvor han også forbedrede sig meget. Hans tid blev 7.74 sek. Der var så mange deltagere i hans aldersgruppe, at han løb både indledende runde, semifinale og finale, før han sikrede sig medaljen.

13-årige Noah Enninful fik 2 bronzemedaljer, på 60m og 60m hækkeløb, i henholdsvis 9.40 sek. og 12.51 sek. og han har fremtiden for sig og er endnu for ung til at deltage i de danske mesterskaber.

De øvrige deltagere kom ikke blandt medaljetagerne, men også her var der personlig fremgang.

På lørdag gælder det så det Vestdanske Mesterskab for ungdom på 3000m, og her er det igen Marcus Hasle Tarp, der skal forsøge sig. I de øvrige discipliner gælder det om at være fremme i skoene og lave gode resultater, da det gælder kvalifikation til de danske ungdomsmesterskaber, som ligger i første weekend i marts.

Mvh, Kirsten Bergmann, HGF AM