NYT HOLD - LØB OG STYRKE M/K FOR BEGYNDERE

22. marts 2022 | HGF AM Kontor

Drømmer du om at komme i bedre form?
Kunne du godt tænke dig at komme i gang med at løbe?

Så er dette det helt rette hold for dig.

Det foregår på og omkring Herning Atletikstadion (indkørsel via Nørholmvej),
2 x ugentligt, hvor vores instruktør Allan sørger for, at du får de rette
fysiske og mentale redskaber til at blive løber.

Allan er selv passioneret løber, har en løbetræner-uddannelse
samt en alsidig outdoor trænings-uddannelse.

Omdrejningspunktet for træningen er at det skal være
Sundt, Sjovt, Seriøst & Socialt.

Så kom og vær med, gør noget godt for dig selv - få hele kroppen med.
Målet er at du kan løbe 5 km når træningsforløbet slutter.

Hvornår:
Træning hver tirsdag og torsdag med opstart den 5. april til og med den
30. juni kl. 18.30 til ca. 19.30.

Efter træningen er der kaffe-hygge i klubhuset for de der har tid og lyst.

Du er meget velkommen til at møde op til en helt gratis og uforpligtende
prøvetræning,så du kan vurdere om holdet er det rigtige for dig.
Bare mød op i kondisko og træningstøj (alt efter vind og vejr).

Kontingent:
Kun 300 kr.

Læs mere om holdet

Gå til tilmelding/kontingentbetaling

Følg holdet på Facebook