Gode Atletikresultater

13. januar 2019 | Kirsten Bergmann

Gode Atletikresultater

I jagten på at kvalificere sig til deltagelse i de Danske Ungdomsmesterskaber i Indendørs Atletik deltog HGF Atletik/Motion i lørdags til stævne i Skive i deres dejlige hal, hvor mesterskaberne også skal foregå i februar. Og for Herning-atleterne gik det godt - ikke færre end 7 atleter har nu klaret det første cut.

Den første der er klar, er 17-årige Marius Michalski, som skal deltage i tre springøvelser, højdespring, længdespring og trespring.

Og ved stævnet var der 3 piger, ligeledes 16-17 årig, som satte PR i deres øvelser og dermed er foreløbig klar. De er vældig tilfredse med at konstatere, at træningen virker. OG der er træneren også.

Amalie Rudrasingam satte PR på 60m med 8.26 sek. og årsbedste i længdespring med 4.69 m.

Kristine Kildehøj satte også PR på 60m med 8.74 sek. og årsbedste i længdespring med 4.23m.

Julie Hesselvig satte PR på 800m. med 2.35.86 min.

Hos de 14-15 årige var der et par nyoprykkere, og også de er allerede klar til at deltage i deres første DMU. 

Det drejer sig om Thinusa Aruchchunar, som satte PR i længdespring med 4.16m, og hun skulle gerne senere også klare cuttet på 60m.

Racel Eninful i kuglestød med 8.19m, og hun skulle gerne forbedre sit 60m hækkeløb, så hun også kan komme med der. Men Racel skal inden det individuelle DMU for første gang deltage i Mangekamp, og for piger 14-15 år er det en 4-kamp, når man er indendørs.

Og helt ny er Sofie Staugaard, som løb 800m på fine 2.47.06 min., og det kan hun nå at forbedre inden da.

Der var flere nybegyndere med, og de gjorde det så langt udmærket, og dem vil vi senere komme til at høre mere til.

Desuden deltog 13-årige Tobias Zeeberg, som er for ung til DMU, men han topper ranglisten i sin  aldersgruppe i kuglestød og ligger højt i både 60m og længdespring.

I den ældre ende var der super-veteranen, Ingela Bluhm, som prøvede sig af i både 60m og længdespring, og Ingela, som deltager i klassen 70-74 år, løb flotte 9.91 sek. på 60m og sprang 3.23m i længdespring. Begge resultater er så gode, at Ingela, nu skal deltage i DM for veteraner (=Masters) i begyndelsen af februar og skal overveje EM for Masters i Polen i marts måned.

Skrevet af træneren, Kirsten Bergmann, HGF AM