Atletiktræneren, familiefaren og frivillige ildsjæl, der brænder for fællesskabet og glæden ved atletik.

Denne måned skal I møde Gennadiy Torba – eller Genna, som vi kender ham i HGF AM.

Genna er atletiktræner, bestyrelsessuppleant og far til atleter i klubben. Men først og fremmest er han et menneske, der brænder for fællesskab, frivillighed og for at se børn og unge udvikle sig.

Vi har taget en snak med Genna om vejen ind i HGF AM, glæden ved trænerrollen, de små øjeblikke på atletikstadion og hans drømme for klubbens fremtid.

Fra Ukraine til atletikbanen i Herning

Hvem er Genna – hvis du skulle præsentere dig selv for et medlem, der ikke kender dig?

Jeg kommer oprindeligt fra Ukraine og har boet i Danmark i 20 år. Jeg er far til tre dejlige døtre, arbejder til daglig i Herning og bruger en stor del af min fritid på frivilligt arbejde.

Jeg elsker mennesker, fællesskab og ikke mindst at se børn og unge udvikle sig.

Jeg har selv en fortid som atlet. I min ungdom dyrkede jeg 100 meter, 200 meter, længdespring og 4 x 100 meter stafet, hvor jeg også opnåede nogle gode resultater. Atletikken har derfor altid haft en særlig plads i mit hjerte.

Jeg har faktisk opdaget, at atletik minder lidt om livet. Nogle gange skal man løbe hurtigt, andre gange springe over forhindringer, og indimellem skal man bare kaste alle bekymringer langt væk!

Hvordan fandt du egentlig vej til HGF AM?

Det var faktisk min datter Maria-Magdalena, der førte os til HGF.

Hun havde prøvet lidt af hvert – fodbold, håndbold og ballet. Men jeg kunne se, at hun havde en rigtig god løbestil og en særlig vilje. Med min egen atletikbaggrund tænkte jeg, at det kunne være spændende at lade hende prøve atletik.

Så kom vi til HGF. Og lillesøster Marianna? Ja, hun kom egentlig bare med!

Begge piger blev hurtigt grebet af miljøet, træningen og fællesskabet i klubben. Og pludselig var det ikke kun pigerne, der var blevet bidt af atletik. Deres far var også tilbage på atletikbanen!

Hvad var det, der gjorde, at du blev hængende i klubben?

Først og fremmest menneskene!

Når man har dyrket sport som ung, bærer man nogle af livets varmeste minder med sig. Jeg husker stadig adrenalinen før et løb, glæden ved at forbedre sin personlige rekord og de fantastiske stunder med vennerne.

Det er ikke kun medaljerne, man husker. Det er menneskene og følelserne.

Da jeg så mine døtre opleve den samme glæde i HGF, tænkte jeg: Hvor er det fantastisk, at de også får mulighed for at skabe den slags minder!

Fra atletikfar til engageret træner

Hvordan blev du selv involveret i at træne andre atleter?

Det begyndte egentlig med lysten til at hjælpe.

Når man alligevel er på stadion med sine børn og samtidig har lidt erfaring fra sin egen ungdom, er det svært bare at stå og kigge på.

Jeg opdagede hurtigt, at man ikke behøver at have været olympisk mester for at gøre en forskel. Nogle gange er det vigtigste bare at være til stede, have tålmodighed og kunne skabe glæde.

Og så lærer man utrolig meget undervejs – også af børnene!

Hvad giver det dig personligt at udvikle andre atleter og følge deres fremskridt?

Det er svært at beskrive følelsen, når et barn pludselig lykkes med noget, det har øvet sig på i lang tid. Det kan være det første rigtige højdespring, et godt kast eller en ny personlig rekord.

Men det største resultat er faktisk ikke altid det, vi måler med stopur eller målebånd.

Det er, når et barn får mere selvtillid, finder nye venner og begynder at tro på sig selv.

Jeg ved fra min egen ungdom, hvor meget sporten kan betyde for resten af livet. Derfor gør det mig ekstra glad at være med til at give børnene de oplevelser.

Hvad er det mest givende ved trænerrollen – og er der noget, der har overrasket dig positivt?

Det bedste er uden tvivl børnene!

Alle børn er forskellige. De har hver deres personlighed, energi, fantasi og helt særlige måde at opleve verden på. Det gør hver eneste træning til et lille eventyr.

Man kan komme til træning efter en lang arbejdsdag og være fuldstændig træt. Men efter ti minutter sammen med børnene har man næsten glemt, at man har været på arbejde.

Og så er der alle de sjove kommentarer! Nogle gange ved jeg ikke, om jeg er atletiktræner eller med i et comedyshow.

Noget af det sjoveste er, når jeg fortæller børnene, hvad vi skal træne. Jeg kan for eksempel sige med min mest seriøse trænerstemme:

“Så børn, nu skal vi øve længdespring!”

Og straks kommer der et kæmpe jubelråb:

“JAAAAAA! VI SKAL LEGE I SANDKASSEN!”

Så står jeg der og tænker: Her prøver jeg at uddanne Danmarks kommende atletikstjerner, og de tror bare, at jeg har inviteret dem på legepladsen!

Men ved I hvad? Det er faktisk lige præcis det fantastiske ved børneatletik.

For børnene er det leg, sjov og sand mellem tæerne. For os trænere er det samtidig motorik, teknik, koordination og udvikling.

De tror, de leger i sandkassen. Jeg ved, de træner længdespring. Og vi har alle sammen ret!

Det er måske den bedste opskrift på god børneatletik: Børnene skal glæde sig så meget til træning, at de slet ikke opdager, hvor meget de lærer undervejs!

Man behøver ikke være ekspert for at blive træner

Hvad kræver det egentlig at være træner i HGF AM? Skal man være ekspert i atletik?

Absolut ikke!

Selvfølgelig skal man have lyst til at lære og tage ansvar. Men det vigtigste er engagement, nysgerrighed og glæden ved at arbejde med mennesker.

Vi hjælper hinanden i klubben, og man kan lære rigtig meget undervejs.

Hvis man kan give et barn et smil, opmuntring og lyst til at prøve igen, har man allerede nogle af de vigtigste egenskaber.

Og hvem ved? Måske opdager man også sin egen indre atlet undervejs!

Hvad ville du sige til et medlem, der går med en lille træner i maven, men endnu ikke har taget springet?

Kom og prøv!

Du behøver ikke kunne alt fra første dag. Ingen forventer, at du kommer med en olympisk medalje i lommen.

Men jeg kan næsten garantere, at du kommer hjem med noget andet: godt humør, ny energi og følelsen af at have gjort en forskel.

Og så er det en fantastisk mulighed for at blive en del af et fællesskab.

Fællesskab på tværs af klubber og generationer

Hvad er noget af det bedste eller sjoveste, du har oplevet i HGF AM?

Noget af det sjoveste og samtidig smukkeste er at se vores atleter sammen med atleter fra andre klubber til stævner.

Tænk engang: De er jo teknisk set konkurrenter! De stiller op i samme disciplin, kæmper om placeringer og vil selvfølgelig gerne vinde.

Men hvad sker der så?

De hepper på hinanden, trøster hinanden, giver kram, griner og hygger sig sammen. Nogle gange kan man næsten ikke se, hvem der kommer fra hvilken klub!

Det synes jeg er helt fantastisk.

Vi voksne kunne måske lære lidt af dem. Man kan sagtens være konkurrenter på banen og gode venner udenfor.

Det er atletik, når det er allerbedst: Vi konkurrerer mod hinanden, men vi glæder os med hinanden!

Hvad er det bedste ved de mennesker og det fællesskab, du møder gennem HGF AM?

At vi er forskellige mennesker med forskellige baggrunde, aldre og ambitioner, men har noget fantastisk til fælles.

Nogle drømmer om medaljer og mesterskaber. Andre kommer for motionens skyld, for vennerne eller bare for at have det sjovt. Og der skal være plads til det hele!

Jeg tror, at noget af det vigtigste, vi kan give børn og unge, er følelsen af at høre til.

Man behøver ikke være den hurtigste, den stærkeste eller den bedste for at være en vigtig del af klubben.

I HGF handler det ikke kun om at skabe gode atleter. Det handler også om at skabe gode mennesker, gode oplevelser og venskaber, som måske varer hele livet.

Store drømme for HGF AM

Hvad håber eller drømmer du om for HGF AM i de kommende år?

Åh, jeg har mange drømme!

Først og fremmest drømmer jeg om, at endnu flere børn, unge og voksne opdager glæden ved atletik. At vi udvikler både bredden og talenterne, og at HGF fortsætter med at være et sted, hvor alle føler sig velkomne.

Jeg drømmer også om, at vi en dag kan rejse rundt i verden med vores atleter. Besøge andre klubber, se hvordan de træner, lære nye metoder og ikke mindst træne sammen med unge fra andre lande.

Atletik er et internationalt sprog. Man behøver ikke tale samme sprog for at forstå glæden ved et godt løb, et flot spring eller en personlig rekord.

Og selvfølgelig har jeg også en anden stor drøm: En rigtig overdækket atletikhal i Herning!

Vi har dygtige atleter, engagerede trænere og masser af ambitioner. Men vi mangler ordentlige faciliteter til helårstræning.

Jeg drømmer om, at vores børn og unge kan træne under gode forhold året rundt, og at vi også om vinteren kan invitere andre klubber til stævner på hjemmebane.

For hvorfor skulle Herning ikke kunne blive et af Danmarks stærkeste atletikmiljøer?

Vi har allerede menneskene, viljen og drømmene. Nu mangler vi bare at give dem de bedste muligheder!

3 hurtige spørgsmål til Genna

Min yndlingsdisciplin?

100 meter! Der er noget helt særligt ved at stå på startstregen og vide, at de næste få sekunder kræver alt, hvad man har. Men længdespring og stafet har også en særlig plads i mit hjerte.

Det bedste ved at være træner?

At se glæden i børnenes øjne, når de opdager, at de kan mere, end de selv troede.

Det bedste ved HGF AM?

Menneskene! Medaljer kan samle støv, men gode minder og venskaber holder hele livet.

Mød Genna på stadion

Rolle i klubben: Træner i HGF Atletik og Motion, suppleant i bestyrelsen og far til atleter.

Kan hjælpe med: Træning, stævner, praktiske opgaver og godt humør.

Find mig typisk: På atletikstadion, til træning eller ved stævner – ofte med et smil og en masse børn omkring mig.

Kontakt: gennadiytorba@gmail.com · 25 71 44 81