Doping
Retningslinjer for medlemmer i Herning Gymnastik Forening Atletik/Motion
Doping
Ved doping forstås: Brug af et præparat eller en metode, der kan være farlig for idrætsudøveres helbred og/eller i stand til at fremme deres præstationer på uærlig vis.
Mål
Det er HGF A/M's mål gennem oplysning at forebygge og undgå brugen af doping, således at HGF A/M forbliver dopingfrit.
Politik
Vi vil arbejde på at bevidstgøre trænere, ledere og idrætsudøvere om, at anvendelse af doping strider mod sportens og dermed HGF A/M's ånd (etik).
Strategi
Vi vil følge WADA's og Anti Doping Danmarks liste over forbudte præparater/metoder - WADA's Antidoping kodeks.
I tilfælde af, at et klubmedlem overtræder WADA's og Anti Doping Danmarks dopingregler, vil medlemmet blive ekskluderet af HGF AM i samme tidsrum som den straf, Anti Doping Danmark tildeler vedkommende.
Doping listen 2023 - Antidoping Danmark
ADD Kampagne: #RenTræning, #RenDedikation,#RenStyrke.
Eksempler på forebyggelse
- Ingen salg af kosttilskud og proteintilskud
- Liste over forbudte dopingpræparater ophænges på opslagstavler/udleveres til medlemmer
- Undervisning/vejledning af trænere/ledere/idrætsudøvere, eksempelvis astma/allergi
- Styrketræningen tager udgangspunkt i funktionel træning
Således vedtaget på generalforsamlingen torsdag den 6. marts 2008.
Følg HGF AM på Facebook & Instagram