Til forældre
Dit barn går til atletik og er forhåbentligt glad for det - er måske lige begyndt, så det hele er ret nyt. Også for jer forældre.
Det er vigtigt at I bakker op: Overværer træningen - hjælper til evt. - snakker med barnet om det - er positiv overfor “rend og hop og kast” - og i det hele taget viser interesse for aktiviteterne.
HGF Atletik/Motion er en idrætsforening, som drives af frivillige trænere og ledere, og alle, der har med børn og unge at gøre, er uddannet på forskellig måde, og er meget engagerede i børne- og ungdomsarbejde. Klubben indhenter børneattester, så den side er også afklaret.
Vi træner på Herning Atletikstadion og er med til atletikstævner hjemme og udenbys (Læs mere herom i klubbens “Konkurrencepolitik).
Under træningen eller ude til stævner bliver der taget mange billeder. Billederne forbeholder vi os ret til at bruge her på hjemmesiden samt på vores sociale medier (Facebook og Instagram).
I børne-ungdomsarbejde er der brug for mange hænder, og måske har netop du overskud til at give en hjælpende hånd. Du bestemmer selv med hvor meget og hvor lidt.
Du kan hjælpe med:
- At være hjælpetræner ved behov
- Arrangere hygge for børnene efter træning én gang inden sommerferien og én gang efter behov
- Lave kaffe til ventende forældre ved træningen om sommeren
- Hjælpe med at sælge klubtøj ved træningen
- Hjælpe ved stævner på stadion
- Kantinehjælp ved stævner
- Chauffør til stævner
- Hjælper ved stævner udenbys
- Være “onkel/tante” på weekendtur
- Kontakte nye forældre
- Andre opgaver